Efter fire år med en flot tilslutning på det eksklusive hotel Benen-Diken-Hof gæster VERDENSBALLETTEN nu for sjette gang med sommerens forestilling.
Siden 2008 har truppen optrådt på særligt udvalgte steder i Danmark med fremragende anmeldelser hele vejen rundt. Med blot en halv dags kørsel fra København ser truppen frem til at gense den karakteristiske landsby Keitum og opleve den som forestillingens dragende bagtæppe i samspil med Benen-Diken-Hofs fortryllende mure.
Årets program
En række af verdens absolut dygtigste balletdansere leverer en forestilling, der elegant kombinerer ballet med opera og klassisk musik. Benen-Diken-Hof sætter den fysiske ramme for en ganske særlig oplevelse, hvor kultur og natur smelter sammen og supplerer publikum med en helt unik oplevelse. Balletdanserne er nogle af verdens bedste solodansere fra The Royal Ballet of London, Staatsballet Berlin og Mariinskij Ballet.
Programmet er et bredt udsnit af kompagniernes balletter fra både det klassiske og moderne repertoire. Danserne akkompagneres af arier fra danske operasangere samt internationalt anerkendte musikere på violin og klaver. Den danske tysktalende konferencier og tenor Jens-Christian Wandt leder forestillingens kunstneriske rammer og sikrer et helstøbt program, hvor alle kan være med.