© TA.SH/Roman Matejov

Sport & Aktiviteter

© Golf-Club Sylt

Golf på naturskønne baner

Der findes fire golfbaner på Sylt, og de er i sandhed udfordringer. Med den uforudsigelige havbrise får man et meget unikt handicap, som man kan øve sig på at håndtere, men det kommer sig af den helt spektakulære udsigt over det glitrende Vadehav eller klitterne, og med den udsigt er det alligevel svært ikke at blive distraheret.

Golfklubberne finder man i Tinnum, Wenningstedt-Braderup, Hørnum og Morsum, og her må også ikke-medlemmer gerne være med.

Golf-Club Sylt e.V.

Norderweg 5, 25996 Wenningstedt
Tel.: +49 4651 9959810
info@gcsylt.de
www.golfclubsylt.de

 

Marine-Golf-Club Sylt e.G.

Flughafen 69, 25980 Tinnum
Tel.: +49 4651 927575
www.sylt-golf.de

 

Golf Club Budersand Sylt e.V.

Fernsicht 1, 25997 Hörnum
Tel.: +49 4651 4492710
www.gc-budersand.de

 

Golfclub Morsum auf Sylt

Uasterhörn 37, 25980 Morsum
Tel.: +49 4651 890387
www.golf-morsum.de

 

Vandsport på Sylts bølger

Hvis man er typen, som gerne vil ride på bølgerne, er Sylt det perfekte sted. Det er faktisk på Sylt, at den tyske surfkultur har sin oprindelse, og derfor er der på øen også en meget stærk kultur for sporten. Derfor afholdes her også Windsurf World Cup – kombinationen af veststranden, hvor vinden virkelig tager til, og øststranden, som er mere rolig og beskyttet, er perfekte forhold for, at både profesionelle og nybegyndere kan surfe på bølgerne.

Der er både mulighed for surfing, windsurfing, kitesurfing, katamaransejlads og stand up-paddling.

© SMG/Dominik Täuber
© Jutta Vielberg

Cykelture på Sylt

Det kan godt være, at der ikke er ligeså meget fart på en cykel som i en bil – men på cykel kan du se nogle af øens helt unikke steder gennem de 200 kilometer af cykelruter. Sylt er et rent og skært paradis for cyklister, og man har ikke rigtig set øen, før man har oplevet den fra sadlen. Fra sadlen er alt nemlig inden for rækkevidde – og cykelturen er både sund for dig og naturen, og du kan også leje elcykler med indbygget rygvind!

Der er mere end 30 cykeludlejningssteder på øen, så der er altid cykler til rådighed. Hvis du gerne vil medbringe din egen cykel, er dette også muligt færgen og i toget. På Sylt Shuttle-toget skal cyklen sidde på din bil.

Vandreture i de skønne landskaber

En anden fantastisk måde at opleve Sylt på er at gå. Der er smukke, endeløse sandstrande i vest og det store, vide Vadehav mod Øst. Der er idyl mellem klipper og klitter og frodige, grønne og blomstrende enge.

Man kan eksempelvis opleve det fascinerende og frede naturområde omkring Hørnum Odde, tage en vandretur ved klinten i Morsum, eller ved solopgang kan man nyde det fantastiske røde skær over heden i Braderup. Langs østkysten ligger Vadehavet, hvor man kan komme på Wattwandern – altså en vandetur hen over det forsvundne hav. Det er dog vigtigt, at wattwandern foregår med en guide, ellers risikerer man at blive offer for de hurtigt skiftende vandforhold, når tidevandet rammer Vadehavet.

© Maike Belbe
© Nauke Jaschinski

Yoga i idylliske omgivelser

Fordyb dig i Sylts yoga-verden og oplev naturen, som du drømmer om den. Uanset om det foregår indendørs eller udendørs, er yoga på Sylt noget, som rykker og rører i dig – og får dig til at slappe helt af. Yoga er en helt fantastisk metode til at opleve mere afslapning, mobilitet og styrke, og nogle former er mere fysiske, andre mere filosofiske eller mere meditative.

På Sylt er der rigtig mange steder for yoga-dyrkere – uanset om du er nybegynder eller daglig yogadyrker. Fra idyllisk solopgangsmeditation ved Vadehavet til yogasessions på stranden i det bløde sand – Sylt har de helt perfekte lokationer.

Tennis på perfekte baner i Westerland

Hvis man er vild med tennis, kan man sagtens medbringe ketcheren til Sylt! På Sylt kan du nemlig finde en tennisklub i Westerland, hvor der ligger ti udendørs baner. Selv hvis vindene og vejret ikke er med én, kan man spille på en af de tre indendørsbaner.

Hvis du ikke er en rutineret tennisspiller, kan du få hjælp fra en professionel og erfaren træner, så du kan prale med dine tennisevner, når du kommer hjem fra ferien.

Hvis du godt kan lide sport med net, kan du finde net hele vejen langst med veststranden, hvor man f.eks. kan spille en omgang beachvolley.

© Pixabay
© SMG/Oliver Franke

På hesteryg i fantasifulde landskaber

I alt findes der omkring 600 heste på Sylt, og de græsser rundt omkring på hestegårde. Hvis man er vild med heste, er lykken at bevæge sig ud i Sylts landskab på hesteryg. Med 30 kilometers ridestier gennem klitter, enge og på den bløde sandstrand kan man opleve den ultimative nydelse højt til heste.

Det er muligt at medbringe sin egen hest og leje en plads til den i en af hestegårdene, men hvis man blot vil nyde stranden fra hesteryg tilbydes der både strandridning på vestkysten og ved Vadehavet, hvor man kan komme på rideture i sandet.

Skydiving og svæveflyvning med udsigt over den smukke ø

Den ubegrænsede frihed over skyerne! I sommerperioden er det muligt at opleve Sylt fra luften. Således kan man fra et fly springe ud over landskabet i tandem, og opleve det ultimative adrenalinkick i frit fald og med spektakulær udsigt over øen fra 4000 meters højde. Det kræver selvfølgelig godt vejr med små skyer, moderat vind og ingen regn.

Hos Aero Club Sylt kan du også komme på tur med svævefly, hvor man kan nyde stilheden og roen i luften uden motorstøj.

© Aero-Club Sylt e.V.

It appears that you are using Microsoft Internet Explorer as your web browser to access our site.

For practical and security reasons, we recommend that you use a current web browser such as Firefox, Chrome, Safari, Opera, or Edge. Internet Explorer does not always display the complete content of our website and does not offer all the necessary functions.